Du har ingen varer i kurven

  • Forside
  • Vejledning og inspiration
Havekalender september

Septembers gøremål i have og bolig

September er den første efterårsmåned, hvor du kan plante stort set alle planter. Efteråret bringer sine egne særlige glæder, stemninger og er årets bedste plantetid!

Efteråret er den bedste plantetid i haven

Den bedste plantetid i haven er nu her i efteråret, hvor de nye planter, buske og træer bedre kan få fat, og risikoen for at planten dør, er meget mindre end i de varme måneder. Fordelene ser du dog først næste forår: Overlevelseschancen er bedre og planterne giver bedre udbytte, hvilket også gælder frugttræer og -buske. 

Planterne når nemlig at danne rødder, navnlig de små rodhår, som sikrer næring og vækst, når planten vil skyde i vejret om foråret. Solen er mindre hård her i efteråret og regnvand falder i mængder som planterne godt kan lide. Derfor er tiden frem til den første nattefrost for planterne og for at de kan GroBedre.


Køkkenhaven

  • Havekalender i Plantorama september månedKøkkenhaven sprudler af planter, blomster og modne bær.
  • Krydderurter som oregano, basilikum, løvstikke og mynte står i overflod og kan med fordel blendes til pesto, hvis du ikke kan nå at bruge dem alle sammen.
  • Hyben begynder at modne, og smager himmelsk i marmelade.
  • Gå frugttræer og frugtbuske efter og understøt de grene, der er tyngede med bær.
  • Saml nedfaldne frugter fra æbler, blommer, pærer og andre frugttræer. Er der varmt i vejret, kan du køle frugten, før du lægger den til opbevaring.
  • Havecentrene bugner af nye og velkendte forårsblomstrende blomsterløg, som du kan plante nu og nyde til foråret, som eksempelvis tulipanløg, påskeliljer og krokus.
  • Plant knoplyng, eksempelvis som afgrænsning til køkkenhaven. 
  • Dæk de udsatte planter mod nattefrost, som kan starte nu.
  • Så bunddækkende planter, såsom blomsterkløver, når høsten er færdig i køkkenhaven, for at holde på næringen i jorden.
  • Efterårets smukke forfald kan udnyttes i haven så du får det flotteste løvfald


Beskæring

  • Havekalender i Plantorama september månedGiv din stedsegrønne hæk årets sidste beskæring eller studsning, og husk at forme toppen så den er lidt smallere end bunden.
  • Hvis du vil forme dine lavendler, skal det gøres nu.
  • Fjern alle syge eller vilde skud fra hortensia, sommerfuglebusk, perikon og andre sommerblomstrende prydbuske.
  • Begynd at overveje, hvordan dine buske skal formes eller flyttes.
  • Afpuds alle planter, der er færdige med at blomstre.
  • Del de stauder, der er blevet for tætte.
  • Hvis blomstringen er ovre, kan klatreroserne beskæres nu.
  • Fjern blade med rust fra roser og smid dem i skraldespanden.


Krukker og bede

  • Lige nu finder du i havecentrene et stort udvalg af blomstrende planter til krukker og bede specielt udvalgte til at klare sig i det Havekalender i Plantorama september måneddanske efterårsklima, som eksempelvis f.eks. bjergthe, knoplyng, pyntekål, hebe og stenurt
  • Husk at vande havekrukkerne. Har du en tønde til regnvandsopsamling, er det ofte opvarmet af solen og ikke så koldt som vandet i hanen. Regnvandet er desuden kalkfrit og godt for planterne - og du får fornøjelsen af at genbruge vandet fornuftigt
  • Græsplænen skal anlægges nu, hvor jorden er varm. Der er som regel heller ikke mangel på regnvand. Vil du se resultatet omgående, kan du bestille rullegræs til haven i Plantorama
  • Går du i tanker om en ny hæk som dekoration eller opdeling kan du se de mest almindelige hækplanterher
  • Mange haveejere har stor glæde af surbundsbedeSurbundsbedet hører til havens letteste bede at vedligeholde, især hvis det er anlagt ordentligt. Læs mere om surbundsbedet her
  • Plant træer i din have. Træer udvider, inddeler, giver lysindfald og giver haven karakter. Og så kan du se følge årstidernes smukke farver på bladene. Træer har en rolle hele året. Gode råd
  • I mange kommuner anlægger man dobbelt kloakering for at kunne håndtere regnvandet. Men har du overvejet at anlægge et regnvandsbed? Det er faktisk slet ikke så kedeligt som det måske lyder, se bare her.
  • Plant nye stauder i bedene nu, da jorden er varm, sol og regn doseres nådigt og du kan se hvor der er huller i haven. 
  • Lige nu er der også masser af gode tilbud på frugttræer f.eks. æbler og pærer. Gartnerens valg
  • Video: Sådan arrangerer du havekrukken


Havedammen

  • Sæt et net over havedammen, for at holde træernes nedfald af blade væk. Der findes flere størrelser havedamsnet, så husk at tage mål af havedammen.
  • Skal du til at etablere en havedam, er tidspunktet velvalgt, da sollyset er reduceret og dermed er risikoen for algevækst mindre end om højsommeren - og så gør det vel heller ikke noget at fisk og planter er billigere nu?
  • Lug forsigtigt ud i de grimme blade på åkanderne.

Emner: Havekalender, September

Tilmeld dig nyhedsmailen her - hvis du er klar til at blive klogere!